Shows

skoleforestilling

BØH! - En komedie om angst


Historie, musik og medvirkende: Farshad Kholghi.

Adam er altid smilende – også selv om han inderst inde har lyst til at tudbrøle. Han bærer på en stor smerte, men har i mange år fejet den ind under et fint persisk tæppe. 
En dag bliver Adam forelsket. De stærke følelser bryder Pandoras Æske op, fortidens dæmoner kravler til overfladen og råber: BØH! Angsten overtager styringen og kaster ham ud i et tragikomisk eventyr, hvor han desperat forsøger at flygte. 
Kan han komme uskadt igennem angstens faretruende fælder? Har han modet til at se dæmonerne i øjnene? Og vil han endelig være ærlig overfor sig selv og bede om hjælp? 

“BØH! - en komedie om angst” tager på turné i landet fra efteråret 2015. 
Se mere på www.gursteater.dk


Begge skoleforestillinger er refusionsberretigede

Skoleforestilling

Kan du sige: »Rødgrød med fløde«?


Gennem årene har jeg fortalt mange anekdoter om min flugt fra Iran og min integration i Danmark. Nu har jeg samlet alle anekdoterne, komponeret musik og sat det hele i en dramatisk ramme. Resultatet er en aktuel, rørende og vedkommende komedie om en flygtning. 

Året er 1979. Farshad Kholghi sidder i klasseværelset i Iran og er forgabt i sin smukke lærerinde med de sorte krøller. Hun underviser børnene i, at jorden er rund. Farshad kigger ud ad vinduet. Brandstifterne sætter ild til hele landet. Farshad vender blikket tilbage mod lærerinden; men hun er væk. En skægget mand har overtaget lærerindens plads og underviser nu børnene i, at jorden er aldeles flad...

Året er 1984. Farshad Kholghi og hans mor sidder på Rødby Færge. De er på flugt til Danmark. Farshad savner sin far, der stadig er i Iran. Som om det ikke var nok, bliver Farshad ramt af puberteten. Krøllerne angriber hans hoved og krop. Hans næse vokser hastigt - næsen når Danmark to uger før ham selv. Alt er kaos i den 14-åriges liv. I Danmark er der en flink mand, som spørger: ”Kan du sige rødgrød med fløde?” 

Vil familien blive genforenet? Vil Farshad blive lykkelig igen, og vil han nogensinde lære at sige rødgrød med fløde?


Begge skoleforestillinger er refusionsberretigede

Show

Alle veje fører til vojens


En komedie om en foredragsholder, der lever det fede jetsetliv. Han holder foredrag om motivation og forandringsparathed - og tjener kassen. En dag, imens han "går på vandet", træder han pludselig ved siden af og falder. En dum udtalelse kaster ham ud i en skandale, og han bliver smidt ud af det gode selskab og mister ALT! 
Der er kun én vej tilbage: At bide i det sure æble og starte forfra i barndomsbyen Vojens. Kan han leve op til sine egne prædikener om motivation og forandringsparathed - eller har han i mange år bare lukket varm luft ud?